Regeringen har lagt i kakkelovnen til at give det sløje sommerhusmarked en saltvandsindsprøjtning med billigere lån, gun­­stigere udlejningsregler og mulighed for helårsbeboelse for pensionister efter kun ét års ejerskab. Det kan få priserne op.

Græs mellem tæerne, gåture ved vandet, lange sommeraftener på terrassen og hygge foran brændeovnen. Drømmen om et sommerhus rykker tættere på for en større del af befolkningen. Der er nemlig lagt op til, at regeringens turismeudspil kommer til at indeholde et forslag om at gøre det billigere at låne penge til en fritidsbolig.

»Det vil give flere mulighed for at anskaffe sig et sommerhus og skulle gerne medføre, at der kommer lidt mere gang i markedet,« siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V), som barslede med forslaget om billigere sommerhuslån midt i juli.

Helt konkret ønsker han at hæve grænsen for, hvor stor en del af sommerhusets værdi man kan belåne med et realkreditlån. I dag kan man højst låne 60 procent, mens en helårsbolig kan belånes med op til 80 procent. Da det er et krav, at man som minimum lægger en udbetaling på fem procent, betyder det, at man ved køb af et sommerhus skal finansiere de sidste 35 procent på anden vis.

Hvis man ikke har opsparing eller friværdi at trække på, skal man typisk have et banklån. Og det er til en helt anden rente end et realkreditlån. Derfor er en forhøjelse af lånegrænsen til 70 eller 80 procent – som regeringen foreslår – noget, der vil kunne mærkes på budgettet.

»Hvis man kan gøre det lidt billigere at være dansker, hvorfor så ikke? Det kan vi ved at give muligheden for, at man kan belåne lidt mere med realkredit. Det gælder også eksisterende sommerhusejere, der kan vælge at refinansiere, hvilket måske gør deres økonomi mere robust, så de svinger Dankortet lidt mere,« siger Torsten Schack Pedersen, der har opbakning til sit forslag fra et blåt flertal.

Berlingske Business har fået Nordea Kredi­t til at beregne, hvor stor forskellen er på den samlede låneydelse ved køb af et sommerhus til en mio. kroner, hvis man låner henholdsvis 60 og 80 procent af beløbet hos realkreditten, mens de resterende 35 og 15 procent er banklån.

Afhængigt af om man er til fast rente eller variabel rente, kan man på årsbasis komme til at sidde mellem 19.080-21.720 kroner billigere efter skat, hvis lovændringen gennemføres.

Åbning for flere købere

Ifølge chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit, vil det gøre det nemmere for potentielle købere at blive kreditgodkendt, da flere vil have økonomisk råderum til at eje et sommerhus.

»Vi vurderer, at efterspørgslen særligt vil stige blandt lejere og andelshavere, da det er den gruppe, der vil få størst glæde af en lovændring,« siger hun.

I dag finansieres de fleste sommerhuse uden banklån, da mange har opsparing eller tager et lån i friværdien i deres helårsbolig.

»For den køberskare vil ændringen fra 60 til 80 procent ikke have den helt store betydning. Ændringen vil heller ikke have den helt store betydning for højt belånte boligejere, da der sjældent vil være plads i budgettet til et sommerhus,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun understreger, at det er vigtigt at huske, at der er en årsag til de nuværende belåningsgrænser. Og at et sommerhuskøb ikke bliver risikofrit, blot fordi det bliver billigere at finansiere.

»Historisk har priserne på sommerhuse svinget meget, og et prisfald kan være nemmere at klare, hvis en stor del af sommerhuset er finansieret med opsparing og friværdi i en helårsbolig frem for et stort realkreditlån toppet op med et banklån. I den situation skal der ikke så meget til, før man bliver teknisk insolvent – og dermed vil komme fra sommerhuset med en gæld, hvis man er nødt til at sælge,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Men den bekymring deler Venstres erhvervsordfører ikke.

»Det vil altid være en individuel vurdering, og jeg kan ikke se, at det gør folk mindre sårbare at have dyr gæld i banken i forhold til at have billigere realkreditgæld. Tværtimod vil det gøre deres økonomi mere robust og måske også mere modstandsdygtig, hvis der kommer økonomiske udslag,« siger han.

Relationschef Mads Ellegaard fra ejendomsmæglerkæden Home glæder sig over Venstres forslag. Han forventer dog ikke, at det vil sende priserne i vejret fra den ene dag til den anden.

»Tilstrømningen af købere vil stige på den korte bane. Normalt betyder det, at priserne også vil stige. Men i øjeblikket oplever vi, at der er et meget stort udbud. Under krisen indså mange sommerhusejere, at de ikke kunne sælge og trak deres huse af markedet. Nu er der kommet gang i salget igen, hvilket har fået flere tilbage på markedet. Derfor vil der gå noget tid, før prisstigningerne slår igennem, da køberne har rigtig meget at vælge mellem,« siger han.

I juli var der 13.256 fritidsboliger til salg. Til sammenligning var der kun 9.820 i juli 2009, da krisen var på sit højeste. Ser man på prisniveauet på sommerhusmarkedet, går det stadig sløjt. Tal fra Nordea Kredit viser, at det reelt kun er i Nordsjælland, at der er en tydelig fremgang. Flere steder i landet falder priserne på sommerhuse fortsat.

Der er med andre ord gode muligheder for at finde et sommerhus til en attraktiv pris. Ifølge relationschefen skal man dog ikke vente alt for længe med at slå til. Der er nemlig flere ting i spil end forslaget om billigere lån, som på sigt kan være med til at hive priserne op.

Den nye planlov, som kommer til at gælde fra 2017, indeholder dels en forbedring af reglerne for sommerhusudlejning, hvor udlejningssæsonen udvides fra 39 uger til 43 uger. Dels bliver det muligt for pensionister at benytte sommerhuset som helårsbolig efter blot et års ejerskab mod de nuværende syv år.

Hurtig afklaring efterlyses

Mads Ellegaard håber, at der kommer en hurtig afklaring på, om forslaget om billigere finansiering bliver til noget.

»Vi har set eksempler på, at potentielle købere lige vil vente og se tiden an, da de måske kan komme ind på fritidsmarkedet på lidt andre præmisser. Vi ved fra tidligere, at det har en relativt hurtig effekt i markedet, når man diskuterer den slags politisk. Det værste er standby-perioder, hvor der er politisk medvind, men det er endnu ikke vedtaget. Det er skadeligt for markedet, hvis det trækker i langdrag,« siger han.

Venstre-regeringens turismeudspil forventes at blive fremlagt i løbet af september. Og såfremt forslaget om at øge lånegrænsen bliver vedtaget, sker det formentlig i løbet af efteråret. Dermed kan lovændringen blive en realitet fra omkring årsskiftet.

Torsten Schack Pedersen frygter ikke, at ventetiden vil bremse den spirende handelsaktivitet på sommerhusmarkedet.

»Udsigten til at lånemulighederne bliver bedre, burde give folk mere appetit. Jeg tror ikke, at det får folk til at stoppe op, for det vil også kunne klares med en refinansiering efterfølgende. Det er jo ikke sådan, at man forpasser muligheden,« siger han.

Artikel af Business.dk